Mmmm..... cookies...

12. juni 2023

Vigtig info om huslejebetaling og PBS

Pr. 1. juli 2023 skal Østjysk Bolig overgå til Lejerbos systemer, og det betyder blandt andet, at alle beboere i Østjysk Bolig fra og med juli-huslejen vil blive opkrævet husleje fra Lejerbo i stedet for fra Østjysk Bolig.

Desværre må man, pga. GDPR, ikke overføre PBS-aftaler fra ét cvr.nr. til et andet, så derfor vil alle de beboere i Østjysk Bolig, der har tilmeldt deres huslejebetaling til PBS, skulle oprette en ny PBS-aftale.

Det betyder i praksis, at alle Østjysk Bolig-beboere vil få et girokort på juli måneds husleje. De vil blive udsendt fra Lejerbo den 21. juni, men der kan gå nogle dage, før de når frem til beboerne.
Girokortet skal selvfølgelig betales, og på girokortet kan man se de oplysninger, der skal bruges for at kunne (gen)oprette en PBS-aftale. En PBS-aftale kan oprettes i netbank, og når det er gjort, betales huslejen automatisk hver måned.

Eventuelle spørgsmål til huslejebetaling kan stilles til Lejerbos kundeservice på tlf.nr. 70 12 13 10. Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9-14 og fredag kl. 9-12. Du kan også sende en mail til lejerbo@lejerbo.dk.