Du skal naturligvis betale husleje hver måned, når du bor i en af vores boliger.
Din husleje opkræves hver måned direkte fra Østjysk Bolig. Den opkræves forud, ved at du modtager et girokort, som du skal betale senest den 1. i måneden.
El, vand og varme
Eventuel betaling af aconto el, vand og varme bliver opkrævet sammen med huslejen, og ellers opkræves ydelsen direkte fra forbrugsværket.
Huslejerestance
Undlader du at betale din husleje til tiden tre gange i løbet af 24 måneder, vil du blive mødt med krav om fraflytning – uanset betaling.
Tilmeld dig Betalingsservice
Henvend dig til din bank, hvis du vil tilmelde dig Betalingsservice. På den måde bliver dine fremtidige regninger fra Østjysk Bolig betalt automatisk, og du behøver ikke bekymre dig om at få betalt huslejen til tiden.