Den store Tryghedsrenovering i Bispehaven er et omfattende projekt. Den begyndte i 2011 med nogle ideer og med et ønske om et mere trygt Bispehaven. I 2012 kom en container ind i billedet. Heri blev der indsamlet beboerinput: Gode ideer og brugbare erfaringer. Disse blev kogt sammen, og en totalentreprisekonkurrence blev sat i søen. Her skulle en række krav og kriterier blive til et konkret bud på, hvordan Bispehaven skal se ud i fremtiden.
Med midler fra Landsbyggefonden og Infrastrukturpuljen bliver renoveringen nu ført ud i livet - og den kommer ikke til at medføre huslejestigninger. Den 13. januar 2017 blev vinderen af totalentreprisekonkurrencen offentliggjort, og beboerne kunne se, hvordan Bispehaven kommer til at se ud i fremtiden. I en mere åben og tryg version.
Den 3. januar 2018 gik håndværkerne for alvor i jorden og tog hul på 1. etape af den store renovering, som du kan læse mere om her på siden.
Du kan også følge med i projektet på www.tryghedibispehaven.dk.