17. april 2023
Lejerbo har nu fundet en ny forretningsfører til Regionskontor Aarhus, der jo servicerer Østjysk Bolig. Valget er faldet på den 55-årige Hosea Dutschke. Hosea er uddannet cand.scient.pol og har mange års ansættelse i Aarhus Kommune med sig i bagagen – blandt andet som direktør for Sundhed og Omsorgsområdet. Senest har Hosea været konsulent inden for kommunal lederudvikling.
Det er altså en meget erfaren leder med stort kendskab til og viden om den kommunale verden, der får posten som forretningsfører. Derudover har Hosea gennem årene markeret sig i samfundsdebatten, både ved selv at skrive debatindlæg og ved at være medstifter af Foreningen af Åbenmundede Bureaukrater.
Hosea Dutschke tiltræder stillingen som forretningsfører den 8. maj.
Ny forretningsfører fundet
/Default.aspx?ID=1102&newsid=412&PID=5875&M=NewsV2&Action=1